Gratis skærmoptagere


Alle disse skærmoptagelsesprogrammer kører på Mac, Windows og Linux, de kræver dog alle JAVA installeret på computeren. Her er 5 bud på værktøjer der kan køres online og optager lyd og skærm.

Screencast-o-Matic. Man vælge om man vil gemme videooptagelsen lokalt på sin egen computer, på YouTube eller hos Screencast-o-matic. Du optager ved at klikke på “Start Recording”. Din browser henter så en lille Java-applikation og du kan optage løs. Du kan optage op til 15 minutter (det er mere end nok i en skærmoptagelse)

Screenr endnu en nem gratis optager. Du kan enten oprette en konto eller logge på med Twitter, Facebook, Yahoo eller Google. Når du har klikket på optage-knappen, tælles der ned fra 3 og du har så 5 minutter til din optagelse.

Screenbird kan stort set det samme, som de to ovenstående, men her behøver du ikke logge på. Tryk på start og du har mulighed for at optage så snart den har aktiveret et lille Java-program. Videoen kan du gemme lokalt på din computer eller den kan blive liggende hos Screenbird i op til 6 måneder.

Screencastle er enorm simpel, tryk på den røde knap, tillad JAVA, vælg optagelsesstørrelsen og tryk på optag. Herefter får du et link til din skærmoptagelse som du kan bruge i en blog, hjemmeside eller andet.

Present.me er lidt anderledes. Her er der tale om en service, hvor du både kan optage skærmen OG dig selv på samme tid. Man uploader fx en Powerpoint og så kan du gennemgå din præsentation foran din computer, hvor du så selv vil indgå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar